Royal Run 2025 på Nytorv

Mandag den 9. juni får Viborg royalt besøg, når Royal Run 2025 løber af stablen – og Nytorv 11 er selvfølgelig med hele vejen.

Ruten går lige forbi Nytorv, og traditionen tro forvandles pladsen til et stort, levende og hyggeligt mødested fyldt med musik, mad og kolde drikkevarer.

Dagens program:
• Udebaren holder åbent hele dagen med kolde cocktails, fadøl, vin og forfriskninger – både til at nyde på pladsen eller tage med på farten.
• Vores Royal Run-menu byder på lækre retter, der passer perfekt til både løbere og heppere.
• DJ Bakko sørger for musikken og den gode stemning.

I år er vi ekstra stolte – for Team Nytorv 11 x Body & Mind Run Club har været med hele vejen. Mange har trænet sammen med os op til dagen, og vi glæder os til at heppe på både vores egne og byens løbere.

Nytorv bliver dagens naturlige samlingspunkt med masser af siddepladser, udeservering og en stemning, der emmer af fællesskab og fest.

Vi åbner kl. 10.00 – kom og vær med til at skabe en helt særlig dag i hjertet af Viborg.

Forrige
Forrige

Studenterugen 2025 på Nytorv 11

Næste
Næste

Jazz, sommer & stemning på N11